Blog

Reersø Galleriet - Høstudstilling og tilbageblik

August 2, 2019

Tilbageblik: 2004 -2019


Reersø Galleriet åbner for sin 16. Sæson lørdag den 3. August 2019 kl.: 14 -16
 

 

Galleriet har siden det åbnede i 2004 haft mange forskelligartede udstillinger

Galleriet er bygget op om Helle Kjærulffs billeder i akryl på lærred og akvareller , mange med inspiration fra Reersø og den Vestsjællandske natur

Siden starten har Hall Thiman fra Skælskør bidraget med sine karakteristiske fugle håndskårne i lindetræ, men Hall har nu også vist mange andre arbejder fra hans værksted: skulpturer i brændt ler, legetøj i træ mm

Flere gæstekunstnere har vist deres færdigheder i granit, fotografer har været med, forfattere, en enkelt grafiker fra Holland, glaskunstnere fra Estland og Sverige og naturligvis også fra Danmark

En minderig jubilæumsudstilling med Signe og John Northtrup blev vist for nogle år siden.
De byggede en særudstilling op, som viste eksempler på 50 års arbejde med leret, fantastisk!

I foråret 2005 lavede vi en speciel udstilling sammen med Anna og Lars Ranfelt, temaet for udstillingen blev: Afrika 
Flotte kunsthåndværk erhvervet gennem flere år i Afrika: polerede granitskulpturer, Tinga Tinga Billeder sat op i Galleriet, og Helle Kjærulff måtte så ved denne lejlighed komponere andre motiver hentet fra rejser i Vestafrika...stor udfordring, men en rigtig god udstilling syntes vi selv!

En anden flot udstilling blev lavet i samarbejde med pottemagere og keramikere fra Hjemegnen
Hanne Tønnesen, Hanne Ingversen og Jette Egelund drejede hver sin kæmpekrukke op i loen tilhørende Familien Kjærulff
Det strømmede til med beundrende gæster, som fik indblik i den store og krævende drejeproces
Jette Egelund havde til den arbejdende proces inviteret sin Skuemester fra læretiden som pottemager.
Han vejledte og opmuntrede undervejs, og til sidst fik han såmænd også en drejeskive, og til ære for de mange fremmødte, gentog han sin specialitet: Bispehuen, en fin bowle, som han i sine aktive dage i porcelænstiden  var mester for!

En anden sjov udstilling præsenterede Lars Trier som billedkunstner
Han var på det tidspunkt ansat ved Det Kgl. Musikakademi i København, men blev dog overtalt til at vise sine finurlige billeder frem for offentligheden
Ved samme lejlighed tilbød han en meget fin koncert i Reersø Kirke , hvor han og Christian Sievert spillede i en propfyldt kirke!! Flot oplevelse!

Lars Trier er nu med i en kunstgruppe: De malende Musikere, sammen med blandt andre broderen Troels Trier m.flere!

Det er sjovt at tænke over alle de mange udstillinger, det er blevet til, og vi ser frem til mange flere

Flemming og Helle  Kjærulff
Reersø Galleriet
Strandvejen 50
Reersø



 

Please reload

Featured Posts

Reersø Galleriet - Høstudstilling og tilbageblik

August 2, 2019

1/7
Please reload

Archive
Please reload

Follow Me
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey Instagram Icon
  • Grey Pinterest Icon

© 2016 af Reersø Lokalråd. Alle rettigheder forbeholdes.